Landbrug, Hest og Natur
Om linjen
På Landbrug, hest og natur er du som elev en del af læringsfællesskabet der driver landbrug og arbejder med vores heste og naturen. Som elev tager vi udgangspunkt i dine styrker og kompetencer, og du har mulighed for at udvikle dig både personligt, fagligt og socialt. Eleverne inddrages i planlægning og arbejde, og får på den måde både ansvar og andel i de daglige opgaver og pligter.
Når der arbejdes med heste er fokus på, at du udvikler dig både som person og som rytter. Det er vigtigt, at vi alle tager ansvar for dyrene og fællesskabet, at kunne udvise respekt, omsorg og ansvar er vigtige elementer af arbejdet i stalden. Gennem arbejdet med dyrene lære du både om dit og hestens temperament, følelser og reaktioner, der ofte hænger sammen. Du indgår i det daglige arbejde med at passe hestene, staldende, fodring med mere. Derudover tilbyder vi på Try Efterskole ”ridekort” der giver adgang til rideture i naturen, ridning på bane og lidt spring.
På landbrug handler det om samarbejde, samvær og fællesskab. Derudover vil du som elev være med til at drive og passe vores gård, med tilhørende marker, maskiner, værksted, kvæg, får, geder, høns, kaniner og katte. Det er vigtigt, at vi viser respekt for dyrene, naturen og hinanden. PåLandbrug og har du også mulighed for at tage traktorkørekort, og være med til at pløje og så på markerne. Der vil være både teori og køretimer, og selve køreprøven foregår på skolens marker.
I ”natur” arbejder vi med udeliv, friluftsliv, mad over bål m.m. Du bliver klogere på naturen, og på skov, mark og enge. Det meste af arbejdet er udendørs, og er lidt en blanding af ”bonderøven” og ”Nak og æd”. Fokus er på udeliv, natur, dyr og skov.