Musik og Medier
Musik og Medier
På musik og Medier er der fokus på fællesskab, samarbejde og samvær. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og styrker. Vi inddrager eleverne i planlægning og udførelse, og har fokus på at løfte elevens selvtillid og selvværd.
Vi spiller på diverse instrumenter, arbejder med rytmer og puls, synger, lytter og dramatiserer samt arbejder med performance, attitude, kropssprog og basis/simpel sangteknik.Vi har et moderne digitalt lydstudie, og bestræber os på at eleverne optager egen musik og sang, så de kan få et produkt og en oplevelse med hjem.
I sammenspil bruger vi skolens store musiklokale, med digital mixer, professionelt pa-anlæg, og rigtig gode instrumenter og effekter.
Vi bearbejder og analysere de tekster vi bruger, herved integreres dansk, matematik, historie, geografi, samfundsfag og engelsk i musikken, Gennem vores musikundervisning skærpes elevernes opmærksomhed, udholdenhed, koncentrationsevne, samt evnen til samarbejde og indgå i et forpligtende fællesskab.